I en ørkenvandring af en WSOP for danskernes vedkommende gælder det om at gøre holdt ved de små oaser, som dukker op. Og vi har netop fundet en i Brazilian Room, hvor turneringensspecialisten Mads Smith Hansen er i pengene i Event #60 ($1.500 NL Hold’em). “Der er ret stor værdi i de her små turneringer, og de ville generelt have været guf for danske spillere, hvis ikke, der havde været det med skatten,” siger Mads Smith Hansen til PNN.dk. Desværre sidder aarhusianeren kun med lige omkring 20.000 chips (under 10 big blinds). “Jeg kan sgu nok ikke nitte mig til ekstra $400, så stakken ryger ind lige om lidt.” Mads Smith Hansen er på nuværende tidspunkt garanteret $3.430, men hvis han skulle få skrub i den, så ligger der $609.017 på toppen og venter på vinderen. Top 10 1 Henry Lu 197,000 2 Ryan Hughes 172,100 3 Chris Karambinis 167,000 4 William Katona 155,500 5 Lily Newhouse 147,000 6 Joseph Froehle 144,200 7 Nate Silver 140,000 8 Gregg Merkow 135,000 9 Calvin Anderson 130,000 10 Lauren Kling 123,000
↧