Foto : TV2 Klaus Riskær Pedersen er i praktik på Radio24syv som et led i udslusningen efter hans afsoning af diverse domme for økonomisk kriminalitet. Nu skal han sikre stærke personligheder i sommerfladen. “Klaus Riskærs Frigang” bliver titlen på et nyt program på Radio24syv, der får Klaus Riskær Pedersen som vært i juli måned. Riskær er i erhvervspraktik på Radio24syv som led i hans udslusning og den varer frem til hans prøveløsladelse den 4. oktober. - Der bliver i alt fire programmer om samfundspolitiske forhold og økonomi, hvor jeg prøver at gå spadestikket dybere end normalt, siger Klaus Riskær til Berlingske-tillægget MS. - Det står i radioens sendebetingelser, at der skal være stærke personligheder som værter, og det mener vi nok, Klaus Riskær kan bidrage til, siger programchef Mads Brügger til MediaWatch og oplyser, at der er planlagt fire udsendelser, hvor man lige prøvet hinanden af. Bliver det en succes – også blandt lytterne – vil udsendelserne kunne forlænges.
↧